Vrå Baptistkirke

VBKFællesskaberBrug dine talenterSang og musik

Sang og musik
27. november 2023[opdateret 13. maj 2024]
Sang og musik

Sang og musik er vigtig for os i Vrå Baptistkirke. Vi synger til de fleste af vores arrangementer, specielt til gudstjenesterne hvor du kan synge med på både gamle salmer og nye sange og lade lovsangen fylde rummet.

Lovsang til gudstjeneste

Vi har ikke noget orgel, så vores „organister“ spiller på tangenterne på kirkens digitale klaver eller på det „analoge“ flygel. En guitar i hænderne på den rette, kan også gøre det.Vi har ikke så mange udøvende musikanter så det hænder, at vi må ty til internettet og hente musikken til fællessangen.

Fylder din muse dig med toner og klange, skal du være velkommen til også at være med her.

Lovsangsgruppen

Vores lovsangsgruppe leder lovsangen til nogle af vore gudstjenester. Repertoiret spænder vidt alt efter hvem, der tilrettelægger sangprogrammet. En lovsangsgruppe optræder ikke men synger for og spiller til lovsangen.

Hver 2. onsdag kl. 19.30-21.30 øver lovsangsgruppen. Der er ofte åbne øvelser, hvor alle er velkommen til at komme og lytte og tilbede. Følg med på Facebook om hvornår.