Vrå Baptistkirke


Lidt om os selv

Vrå Baptistkirke er en frikirke. Vi holder til på Idræts Allé 4 i Vrå, tæt på Idrætscenter Vendsyssel.

Vi er et kristent fællesskab, som har troen på den treenige Gud fælles med andre kristne kirker.

Jesu liv og lære, som det er beskrevet i Bibelen, er vores rettesnor. Gennem alt vort arbejde ønsker vi at pege på Jesus Kristus som verdens frelser og som den, der giver livet mening.

Det er vores ønske, at mennesker, som kommer i kirken, skal kunne føle sig godt tilpas og sige, her er godt at være. Vi værdsætter rummelighed, åbenhed og fællesskab mellem mennesker, og derfor er alle velkomne i kirke, også selvom man ikke er medlem.

Vi er en frikirke, hvilket betyder, at vi er uafhængige af staten.
Menigheden ledes på demokratisk vis af et menighedsråd og en række udvalg og er baseret på medlemmernes frivillige indsats og økonomiske bidrag.
se kirkens vedtægter HER

Medlemskab af Vrå Baptistmenighed kan opnås på følgende måder:
Ved dåb efter personlig bekendelse af tro på Jesus Kristus, ved overflytning fra anden menighed under forudsætning af, at vedkommende er døbt med bekendelsesdåben, eller ved personlig bekendelse af tro på Jesus Kristus.

Her på Vraabaptistkirke.dk finder du menighedens kalender, og hvad der sker i og omkring kirken.

Vi håber, du kan have glæde af kirkens website. Vi opdaterer ofte – specielt kalenderen. Vi tilstræber at være opdateret med de seneste tilføjelser og eventuelle ændringer.
Se kirkens visioner HER  


Vrå Baptistkirke er en selvstændig kirke under Baptistkirken Danmark

D. 28. Maj 2018, trådte en ny EU-lov i kraft, som skal synliggøre hvordan vi registrerer og opbevarer data. se de nye regler HER