sommerstaevnet18



Lidt om Sommerstævnet.
Sveddryppende ankom vi til et Sommerstævne med fokus på evangeliet.
Med temaet ”genOPDAG de gode nyheder” lagde Sommerstævnet op til en vandring gennem evangelierne. Formålet er at genopdage, eller måske for første gang i livet opdage den fantastiske og livsbekræftende fortælling, som rammer ind i alle menneskers liv. Beretningerne har vi brug for at høre igen og igen. Nogle af os har brug for at genopdage, at det gamle evangelium er gode nyheder. De er mere aktuelle og nødvendige end nogensinde. De gode nyheder skaber glæde i enhver tid.
Sommerstævnet er stedet hvor gamle og nye venner mødes. Det er stedet hvor vi ser de mange forskellige menigheder.

Stævnets hovedtaler var Dr. Scot McKnight, USA
Hans overordnede budskab var, at vi skal prædike evangeliet og fortælle om Jesus. Vi skal også huske, at Gud elsker alle mennesker, også dem vi ikke kan lide. Så vi skal elske vore uvenner, selv om vi ikke kan lide dem. Scot McKnight underviste med megen humor de fem dage på stævnet.

Alle aktiviteterne var udfordret af det usædvanligt varme vejr, med 28 grader celsius som normen midt på dagen. Så vi nåede måske ikke så mange møder som vanligt.
Børnene lod sig ikke gå lige så meget på som vi lidt ældre. Mange i alle aldre hoppede også i fjorden, for at køle af.
Der var aktiviteter for børn på alle alderstrin under fælles betegnelsen KIDZ for børn fra 0 år til og med 3. klasse. Om formiddagen foregik programmet i aldersinddelte grupper og - Aktivitetsgrupper: Singstar,   ”1-2-3 Puff” – Eksperimenter,   Byg&Nørd  eller  Fodbold. Der var også 'Krea ' for alle.
Der var Connected for børn mellem 3. klasse og 7. klasse. For store børn var der ONE - verdens fedeste teenagelejr for dig mellem 13-17 år!
Og for de unge Platform, som er sommerstævnets ungdomscamp for 18-30 årige, og samtidig den “lille og alternative” scene med en meget hyggelig cafe. Målet for Platform er en uge med kvalitet - fyldt med cafe fællesskab, relevant læring, tilbedelse og venskab.

Café Broen var et tilbud rettet mest mod seniorer, som der var mange af. Tre eftermiddage inviteredes der til café i spisesalen. Værter for caféen var Ellinor & Per Eivind Stig samt Lena & Jørgen Hansen.
Det skal retfærdigvis siges, at der var mange gode tilbud som ikke er beskrevet her.
Årsmøderne er ikke beskrevet her. De er grunden til manges besøg.

Vi var rigtigt mange campister i telte og campingvogne. Nogle af os spiste sammen i mad fællesskaber, andre for sig selv og så var der også mulighed for at tilkøbe mad forud og få mad billetter. Så stillede man sig i kø nede ved mad-teltet. Endelig havde mange valgt at bo på værelser på stedet eller på højskolen i Tølløse.

I "Hyggehjørnet" kunne købes is, kaffe, pølser mm. Der kommer man i snak med mange forskellige i pauserne. Tre aftener var der fra 21:30-22:30 sang med musik til, det er meget hyggeligt at deltage i. Holbæk menighed stod for Hyggehjørnet.
Mange andre samledes i forteltene til aftenkaffe med gamle og nye venner.

Fredag eftermiddag havde vi fælles dåbs- og nadvergudstjeneste. I det fri nede ved fjorden, hvor to unge blev døbt. Den blev forstået af Lone Møller-Hansen og Finn Kjer Hansen.
Der var afslutningsmøde lørdag formiddag kl. 10.00, men vi var mange som var kørt.

At deltage i sommerstævne er en god måde at bruge en uges ferie på.