Hos spejderne i Vrå, har vi en patrulje som hedder „De flammende ildspyd“. Det er en blanding af drenge, som kan noget helt specielt.De har fået til opgave at fremstille en del af kullissen til opsætningen af Emil fra Lønneberg
Deres fører Anne-Marie Winther fortæller:
Vi fik en opfordring fra Vrå Amatørteater, som spiller Emil fra Lønneberg i februar 2017, om at skære træmænd og koner til Emils værksted. Træfolkene bliver udstillet i vinduet i Petit i Vrå indtil forestillingen, hvor de senere skal medvirke.
Lige en opgave for en håndværker patrulje som De Flammende Ildspyd!
En ferm far til et par af drengene skar klodser ud til os, og så blev der taget fat med alskens værktøj i kirkens værksted – og der kom nogle meget originale og flotte figurer ud af et par aftners virksomhed.
Astrid Lindgrens Emil brugte sandsynligvis ikke isolerbånd og stålkæder til sine træmænd tilbage i tiden i Småland. Men vores spejdere har en masse kram, der lige så godt kan blive brugt, så det….
– Anne-Marie W
11. januar 2017